Gefionspringvandet er et værk af den danske billedhugger Anders Bundgaard fra 1908, placeret for enden af Amaliegade over for Kastellet i København
I anledningen af Carlsbergs 50 års-jubilæum i 1897 betalte Carlsbergfondet og Københavns Kommunes Kunstfond Bundgaard for værket. Det var tænkt, at det skulle placeres centralt i byen: på Rådhuspladsen. Men det blev til, at det skulle stå nær Øresund, hvor det står i dag.
Sjælland bliver til
Springvandet illustrerer sagnet om, hvordan Sjælland blev til: Den svenske Kong Gylfe lovede gudinden Gefion lige så meget svensk jord hun kunne pløje på en dag og en nat. Gefion forvandlede da sine fire sønner til okser og spændte dem for en plov. I løbet af en dag og en nat pløjede de så meget jord, at de kunne løfte det ud i Øresund, hvor det blev til Sjælland. I Sverige lå et stort hul tilbage, som blev til søen Väneren.
Praktisk information
Adresse
Churchillparken
1263 København K