Spændende historier og drømme lægger til grund for Frederik 5.’s flotte slotsanlæg i Frederiksstaden, som er residens for det danske Regentpar i vintermånederne. Byggeriet startede i 1750, og Amalienborg åbnede i 1760
Amalienborg er kandidat til optagelse på UNESCO’s verdensarvsliste og restaureringen blev i 1999 tildelt medalje fra bevaringsorganisationen Europa Nostra.
Fire adelige palæer
Anlægget består af fire palæer, der omkranser en ottekantet slotsplads. Christian VII’s Palæ, eller Moltkes Palæ – det sydvestlige palæ, er dronningens gæste- og repræsentationspalæ. Christian VIII’s Palæ, eller Levetzaus Palæ – det nordvestlige palæ, Amalienborgmuseet. Frederik VIII’s Palæ, eller Brockdorffs Palæ – det nordøstlige palæ, er istandsat og moderniseret til brug for kronprinsparret. Christian IX’s Palæ, eller Schacks Palæ – det sydøstlige palæ, er dronningens residenspalæ. Hvert palæ har en hovedport og en køkkenport; hovedportene ligger ved Amaliegade, køkkenportene ligger ved Frederiksgade.
Pudsige indgreb
I 1794 ombyggede C.F. Harsdorff palæerne og forbandt Schacks Palæ med Moltkes Palæ ved en midlertidig elegant kolonnade. Harsdorff var bevidst om anlæggets kvaliteter, og hans forhøjelser af palæernes mellembygninger mellem hovedbygning og pavilloner blev udført i puds, så hans indgreb kunne skelnes fra de oprindelige sandstensfacader.
Monumentalakse
Amalienborg-aksen begynder ved Frederikskirken og fortsætter forbi Salys rytterstatue af Frederik 5. fra 1768 på Amalienborg Slotsplads til Operahuset i baggrunden.
Spor af 2. Verdenskrig
De danske byers politikorps blev arresteret den 19. september 1944. Politivagten ved Amalienborg, der havde beskyttet kongen, forsvarede sig så resolut, at tyskerne senere meddelte, at det “havde været en misforståelse”, da man ville internere vagtmandskabet. To danske politifolk og palæforvalteren i Det Gule Palæ blev såret, mens hele 20 tyskere blev dræbt og det dobbelte antal såret. Skader fra tysk kanonild kan stadig ses ved slottet, hvor der i 1952 blev opsat en mindeplade.
