Vestre Kirkegård

Vestre Kirkegård er en af flere kirkegårde i København, som både fungerer som almindelig kirkegård og offentlig park. Kirkegården blev anlagt i 1870.

Kirkegårde har en speciel stemning, måske en opfordring til eftertænksomhed. Dette gælder også Vestre Kirkegård, som er Københavns største. Når man begiver sig væk fra de brede veje inde på kirkegården, så går man på opdagelse i en varieret og kuperet park, hvor søer og skrænter ligger side om side.

Inspiration fra Paris
1800-tallet i København var en periode, hvor København gik fra at være fæstningsby til voksende storby. Dette var en generel tendens i Europa, og 1800-tallet kan også kaldes storbyernes århundrede. Kirkegårde var et af områderne som skulle reguleres og her bliver Paris forbillede for bl.a. København. Père Lachaise, den første moderne kirkegård, blev indviet i 1804 i Paris. For disse nye kirkegårde var der tre tydelige karakteristika: For det første var det kirkegårde uden kirker. For det andet blev de anlagt i byernes periferier. Og for det tredje blev havekunsten opprioriteret. De døde og savnede skulle ligge i en slags “jordens paradis.” Vestre Kirkegård passer meget præcist ind i netop nævnte karakteristika.

Vestre Kirkegård i dag
En gåtur på Vestre Kirkegård vil hurtigt bringe dig ind i dansk kulturhistorie. Her ligger bl.a. store personligheder, som har bidraget til dansk kultur, underholdning eller politik. F.eks. kan nævnes guldaldermaleren Vilhelm Hammershøi, revystjernen Liva Weel og socialminister K.K. Steincke. Den såkaldte afdeling A er forbeholdt “fortjenstfulde personer”. Personer med særlig bidrag til det danske samfund. To tidligere statsministre Thorvald Stauning og Jens Otto Krag er blandt de fortjenstfulde.

 Praktisk information

Adresse
Vestre Kirkegårds Allé 15
2450 København SV

Kontakt
33669120

Hjemmeside

Åbningstider

7-19 i vinterhalvåret (Oktober-marts)

7-22 i sommerhalvåret (april-september)

 

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!