Kongens Have

Kongens Have er i dag i høj grad folkets have. Siden 1770’erne har haven været åben for offentligheden og er i dag et af byens mest populære åndehuller

Kongens Have er et yndet udflugtsmål og samlingssted for københavnere og turister i alle aldre. Haven danner ramme om mange begivenheder lige fra den private picnic til mere organiserede private og offentlige arrangementer og festligheder.

En historisk have
Haven blev anlagt tilbage i 1606, hvor den haveinteresserede Christian 4. opkøbte et stykke jord uden for Københavns nordøstlige voldanlæg. Her byggede han det, der senere blev Rosenborg Slot, og anlagde Rosenborgslotshave, som er havens officielle navn. Haven skulle forsyne hofhusholdningen på Københavns Slot med frugt og grønt og fungere som lysthave for kongen.

I dag har grønne plæner erstattet frugtplantager og bede med pryd- og nytteplanter. Stierne ligger stort set samme sted som Christian 4. placerede dem. Haven fungerer dog stadig som en lysthave for alle som besøger de historiske grønne arealer midt i storbyen. For at skabe nye rum og oplevelser og understrege havens historie er nutidige fortolkninger af en række renæssanceelementer i de senere år kommet til haven.

Spisesteder
For de der har ladet madkurven blive hjemme, findes der flere steder i haven, hvor man kan blive bespist. Sluk tørsten udendørs ved cafebordene eller i liggestolene ved Herkulespavillionen eller indtag en god frokost i smukke opgivelser på Restaurant Orangeriet.

Praktisk information

Adresse
Øster Voldgade 4 B
1350 København K

Kontakt
Hjemmeside

Åbningstider
Mandag – Søndag: kl. 7.00 – mellem 16.00 – 23.00 (afhængig af årstiden)

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!