Grønnegårds Teatret inviterer traditionen tro indenfor i den gamle have i Bredgade, og byder i år på en af Moliéres største klassiskere, Misantropen. Nicolas Bro og Sonja Ricther er i hovedrollerne.
Anmeldelse
Denne sommer i sin 36. sæson har Grønnegårds Teatret med Misantropen valgt at sætte et af Moliéres største stykker op i Designmuseum Danmarks smukke have. Misantropen er historien om den komplicerede kærlighed, forelskelse, falsk smiger, moralske principper og om hvordan man kan forblive tro overfor sine idealer og valg, uden at blive rigid.
Nicolas Bro spiller den strengt moralske Alceste, der afskyr tidens overfladiske og hykleriske omgangstone. Han udviser og kræver absolut ærlighed uanset konsekvenserne. Samtidig er Alceste forelsket i Sonja Richters unge, smukke enke Céliméne, der er hans diametrale modsætning. Hun mestrer til perfektion dobbeltspillet, den overfladiske smiger og flirten. Kort sagt – hun repræsenterer alt det Alceste foragter. Så hvad skal han give køb på – kærligheden eller principperne? Det er det store dilemma.
Stejl urokkelighed
Som Alceste er Nicolas Bro personificeringen af stejl urokkelighed og siden mærker vi hans frustration over de ambivalente følelser og rystelsen af hans moralske kompas. Og vi forstår hans betagelse af Céliméne, for omend hun er dybt overfladisk og hyklerisk, giver Sonja Ricther hende en æterisk sødme, der er svær at stå for.
Hele holdet af skuespillere leverer fine præstationer. Heriblandt Charlotte Fichs, Asinoé – Céliménes dydige og udspekulerede veninde, der kan vende, dreje og smyg sig, som det flasker sig og elegante Mads Ville i rollen som fornuftens stemme, Philinte.
Foto: Bjarne Stæhr.
Når det siges, så det sidder
Mistropen er skrevet på såkaldte aleksandrinervers, der blev benyttet fra renæssancen frem til romantikken. Det er en kunst at få versene til at fremstå som ’naturlig tale’ på en scene, ligesom det kræver musikalitet at fange det rytmiske flow. Det kneb et par gange på premiereaftenen, hvor versene sine steder virkede som en klods om benet. Til gengæld er det en fornøjelse, når et godt skrevet vers, siges så det sidder, som når Alceste proklamerer: Nej, jeg kan ikke udstå den slimede metode/der nu om stunder dyrkes som allerhøj’ste mode/ jeg hader denne skik med kindkys, smil og kram/ den slikken op ad ryggen, jeg synes den er klam.
Aktuel i en digital tidsalder
Moliére skrev Misantropen i 1666, og på Grønnegårds Teatret står det lysende klart, at den gamle komedie holder og er så aktuel som nogensinde i vor digitale nutid, hvor folk ødsler og høster likes, linker og bliver ’venner’ uden at have mødt hinanden i virkeligheden.
Stykket er iscenesat af Madeleine Røn Juul, der i øvrigt med Misantropen på Grønnegårds Teatret fejrer sin iscenesættelse nummer 100. Der er valgt en minimalistisk trappescenografi, hvor havens grønne trækroner danner et smukt bagtæppe. Men hvor scenografien er stram, skarp og statisk er der heldigvis schwung og ekstravagance over de overdådige kostumer, der i den grad klæder Grønnegårdens gamle rokokohave.
Misantropen leverer ikke blot komik og underholdning, men tankegods i en flygtig tid. Ikke mange teatre kan slå en sommeraften med picnic i det grønne efterfulgt af Misantropen under åben himmel midt i Dronningens København.
Grønnegårds Teatret spiller Misantropen 29. juni – 25. august 2018 (undt. 8. – 15. juli) mandag-lørdag kl.19.30 i Designmuseum Danmarks have, Bredgade 68, 1260 København. Haven er åben for picnic fra kl.17.30.
