Piften og hujen møder det danske herrelandshold i fodbold. Europamestrene føler sejrsrusen i triumftoget. Endelig anerkendes heltenes helt. Derfor ser danskere stort på, at Danmark er et lille land
Filmen hylder Richard Møller Nielsen, landstræner med succes, som døde sidste år.
Skuespillere på banen
Youtube er en stor hjælp, når man skal gøre noget, man ikke har prøvet før. Skuespillerne i filmen ”Sommeren ’92” har lært sig at spille fodbold som europamestre ved at studere film på det populære sociale medium. Det research-arbejde skuespillerne har gjort som forberedelse til optagelserne af filmen om landsholdet og landstræneren, har været anderledes end til andre film. Blandt andet har det været muligt at tale med personer, som var tæt på holdet. Det har givet en helt særlig autentisk stemning til filmen.
Billedet af Richard
Det er skuespilleren Ulrich Thomsen, der portrætterer Richard Møller Nielsen. Medierne præsenterer Richard Møller Nielsen som en kedelig mand, og lader læsere, lyttere og seere forstå, at han er kommet på den forkerte hylde i sin position som landstræner. Et postulat han tydeligt gør til skamme ved hjemkomsten fra Europamesterskabet i Sverige.
Drama i kulissen
De fodboldspillere, som fynske Richard Møller Nielsen vælger til sin trup, har et andet syn på, hvordan bolden skal spilles, og det skaber konflikt i omklædningsrummet. Det er selvfølgelig intet imod de urolige hændelser, som udspiller sig i Jugoslavien og ender med at afskære Jugoslavien fra at bruge sin plads i turneringen. Den plads, Danmark overtager. Richard insisterer på at gøre det umulige og det lykkes.
Klik her for at læse mere om ”Sommeren ’92” som vises i biograferne nu