Oplev Copenhagen Songwriters Festival

Copenhagen Songwriters Festival

Der er fokus på håndværket, sangskrivning, når et stort og alsidigt line-up af bands og artister fremfører egne sange på Onkel Dannys Plads fra på torsdag.

Vesterbro er rammen om den 11. udgave af Copenhagen Songwriters Festival, der begynder på torsdag den 29. august, og til og med søndag den 1. september præsenterer et væld af bands og artister fra Danmark og resten af verden. Festivalen har som sædvanligt fokus på håndværket, sangskrivning, det være sig tekst som melodi, og alle optrædende fremfører originale sange skrevet af dem selv.

Festivalen finder sted på Onkel Dannys Plads, hvor man bl.a. kan opleve Mørk Meditation, der ifølge festivalprogrammet ’udfolder et lurende og melankolsk tekstunivers, som hylder spørgsmål i stedet for svar’. Amerikanske Andy Fite, der er sanger, jazzguitarist og komiker, optræder, ligesom singer/songwriter Andreas Langvad og Maleen. Også Grønland er repræsenteret med Tui som det yngste band på festivalen. Festivalen har fokus på mangfoldighed både når det gælder køn, alder, nationalitet og genre.

Copenhagen Songwriters Festival finder sted på Onkel Dannys Plads på Vesterbro den 29.august til den 1. september.

Læs mere om Copenhagen Songwriters Festivals program her. 

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!