Der loves løssluppent talkshow, når Mikael Simpson inviterer musikerne Søren Huus, Raske Penge og Mette Lindberg til en aften med musikalske indslag, anekdoter og røverhistorier på Bremen den 15. maj.
Det er musik, fortællinger, røverhistorier og anekdoter på programmet, når Mikael Simpson inviterer musikerne Søren Huus, Mette Lindberg og Raske Penge til sit Live Talkshow på Bremen den 15. maj. Det er anden gang, Mikael Simpson inviterer til Live Talkshow. I vanlig Mikael Simpson-stil veksler snakken mellem alvor og latter, og undervejs giver han også plads til, at publikum får mulighed for at stille spørgsmål.
Søren Huus og Mette Lindberg
Søren Huss kender man især som forsanger i Saybia, men han har også optrådt med Tina Dickow, De Eneste To, Nephew og Nik og Jay. Soundvenue har kaldt ham en ’nyudklækket neo-troubadour’ med sit seneste album ’Midtlivsvisen’. Mette Lindberg – blev i 2007 skudt ud i universet med The Asteroids Galaxy Tour. Gruppens første optræden var som opvarmning for Amy Winehouse, siden da har de udgivet tre albums, turneret verden rundt, deres musik er blevet brugt i reklamer og serier som ’Mad Men’. Hele Danmark fik kendskab til Mette Lindberg, da hun indtog den varme stol mellem Remee og Thomas Blachman i X-Faktor.
Raske Penge
Rasmus Poulsen (Raske Penge) – den danske rapper brød for nogle gennem lydmuren med ’Faxe Kondi’, men var allerede etableret i hiphopkredse blandt andet med den rå, skarpskårne hyldest til Nørrebro ’Bor her’ og er en af de danske rappere, der stadig bruger hiphoppen som et samfundskritisk talerør, senest i singlen ’Narko’ (2017). Han har netop annonceret et fælles album med Klumben og udsendt singlerne ”Ghettio” og ”Hus på bakken”.
Læs mere om Mikael Simpson Live Talkshow og billetter her.