Geranium fik igen 3 Michelinstjerner. Kadeau fik 2, mens Gentofte er kommet på Michelin-landkortet med 1 stjerne. Tjek restauranterne, der er tildelt Guide Michelins stjerner og Bib Gourmand udmærkelse.
I denne uge blev de prestigefyldte Michelinstjerner uddelt. Det skete i mandags, hvor Københavns Rådhus var ramme om uddelingen og offentliggørelsen af Michelin Guide Nordic Cities 2018. Således omfattede arrangementet også de øvrige nordiske lande.
Danmark høstede stjerner til ialt 26 restauranter, heraf ligger de 15 i hovedstadsområdet. Geranium har formået at fastholde sine imponerende 3 stjerner, og er fortsat landets eneste 3-stjernede Michelin-restaurant. Kadeau på Christianshavn fik 2 stjerner og fik dermed en ekstra i forhold til sidste år.
Også Gentofte kan nu bryste sig af en Michelin-restaurant med Jordnær, der åbnede i 2017, men allerede et år efter indkasserede en stjerne. Jordnær drives af ægteparret Eric Vildgaard og Tina Kragh Vildgaard. Eric Vildgaard har tidligere bl.a. arbejdet tre år på Noma.
En anden nyhed er Vejles MeMu, der for første gang blev hædret med en stjerne. Sidste år var en af nyhederne Slotskøkkenet – Dragsholm Slot, der fik en stjerne. Den har køkkenchef Claus Henriksen og hans hold formået at fastholde i år.
Bedømmelse
Stjernerne uddeles kun på baggrund af den mad, som serveres. Fem kriterier vejleder inspektørerne i deres bedømmelse:
- Kvalitet af råvarer.
- Håndværket – dvs. smagen og tilberedningen.
- Personligheden – dvs. hvor godt det er lykkedes for kokken at finde sit eget udtryk.
- Noget for pengene.
- Kvalitet over tid – det skal være en lige fantastisk oplevelse, uanset hvornår man besøger restauranten.
- Vurdering af service, atmosfære og øvrige indtryk belønnes med korslagt bestik (1-5 bestik).
(Kilde: www.michelin.dk)
Listen over Danmarks Michelin-restauranter 2018:
Tre stjerner
Geranium
To stjerner
AOC
Henne Kirkeby Kro
Kadeau København (fra én til to stjerner)
En stjerne
København:
Jordnær (ny, Gentofte)
108
Kong Hans Kælder
Clou
Era Ora
Formel B
Kiin Kiin
Kokkeriet
Marchal
Relæ
Søllerød Kro
Studio at The Standard
Vejle:
MeMu (ny)
Bornholm:
Kadeau
Hørve:
Slotskøkkenet – Dragsholm Slot
Fredericia:
Ti Trin Ned
Aarhus:
Domestic
Restaurant Frederikshøj
Restaurant Substans
Gastromé
Præstø:
Hotel Frederiksminde
Færøerne:
Koks
Læs mere om 2018 Michelinstjerne-restauranterne i Hovedstadsområdet her.
Michelins Bib Gourmand
Udover sine velkendte stjerner, uddeler Michelin også Bib Gourmand udmærkelse til de restauranter, der serverer »god mad til rimelige priser« vurderet ud fra det pågældende lands økonomiske standarder. I Danmark blev 13 restauranter hædret med Bib Gourmand udmærkelsen, heraf de 11 i København. De to nyheder var latin- og sydamerikanske PMY i Tordenskjoldsgade og Musling Bistro i Linnésgade .
Listen over Danmarks Bib Gourmand restauranter 2018:
København:
PMY (ny)
Musling Bistro (ny)
L’Altro
Anarki
Enomania
Frederiks Have
Kødbyens Fiskebar
Marv & Ben
Mêlée
Pluto
Rebel
Aarhus:
Hærværk
Pondus
Læs mere om 2018 Bib Gourmand restauranterne i København her.