Traditioner og nye toner, Jazzhouse er til det hele og vil gerne dele. Kom ind i Jens Hemmingsens Gade i indre København, her er 200 koncerter om året, hvoraf nogle er gratis
Jazzhouse er en ivrig aktør med fingeren på pulsen lokalt, nationalt og internationalt med engagement i festivaler og konkurrencer.
Leverandør af jazz i 6 årtier
Det startede med det internationale og højt profilerede Jazzhus Montmatre nytårsaften 1961, som udgangspunkt for en perlerække af unge danske jazzmusikere. Danmark kom på jazzens verdenskort, og København blev jazzens by gennem stærke relationer til og samarbejde med verdenskendte jazzmusikere.
I 1976 lukkede Jazzhus Montmatre. Heldigvis åbnede en ny og større klub af samme navn i samme år, denne var også natdiskotek. Koncertstedet, Jazzhouse, åbnede i 1991 under navnet Copenhagen JazzHouse efter ide- og handlingsproces i 1988 – 1991.
Som følge af skybrud i København i 2011 lukkede Jazzhouse for at genåbne i renoveret udgave i 2012.
To scener og mange kunstnere
Jazzhouse indeholder en stor scene i kælderplan og en lille scene, kaldet Herluf, i stueplan.
Blandt de mange musikere, jazzhuset har præsenteret, kan nævnes saxofonisterne Dexter Gordon, Ben Webster, Stan Getz, Sonny Rollins og Hank Mobley, pianisterne Bud Powell, Jan Johansson og Dollar Brand, bassisten Oscar Pettiford, John Scofield, Joe Lovano, Dave Douglas, John Patitucci, Brill Frisell, Jakob Bro (artist in residence), Neneh Cherry & The Thing, Stacey Kent og Jeff Ballard.
Jazzhouse deltager selvfølgelig i Copenhagen Jazz Festival og CPH PIX. Hver måned lancerer huset kunstnere under den flatterende titel Highligts.
Praktisk information
Adresse
Niels Hemmingsens Gade 10
1153 København
Kontakt
Telefon: 33 15 47 00
Hjemmeside
Åbningstider
Jazzhouse har åbent på koncertaftener.
Dørene åbner én time før angivet showstart. Aftenkoncerter starter oftest klokken 20.00 eller 21.00. Natkoncerter starter klokken 23.00.
Entrepriser
Fremgår af programmet på hjemmesiden.
Varierer fra koncert til koncert.