Gourmet cruise i Københavns kanaler

Kokken Bo Rasmus Bojesen har søsat en restaurantbåd sammen med Strömmas Canal Tours.

Den ligner en traditionel kanalrundfartsbåd, men tag ikke fejl. København har fået en dinner cruise, hvor man kan spise en tre-retters menu, mens man indtager udsigten fra byens smukke og historiske kanaler.

Det er kokken Bo Rasmus Bojesen fra bl.a. Tårnet på Christiansborg og Operaen, der har søsat den flydende restaurantbåd sammen med Strömmas Canal Tours. Bo Rasmus Bøjesen ved et og andet om mad med københavnerudsigt, og en dinner cruise, der dyrker byen set fra vandsiden, ligger derfor umiddelbart lige for.

Under turen, der varer to timer, serveres en moderne menu kreeret af Tårnet på Christiansborg. Det drejer sig bl.a. om tre små forretter i glas, hovedret og dessert. Dertil vin eller øl/vand og kaffe.

Båden lægger fra havn første og sidste fredag i sommermånederne til og med september. Afgang kl. 19.30.

Billetter kan bookes her

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!