Taharqa – den sorte Farao

Oldtidens Egypten fremstilles ofte som et særegent rige, uberørt af de omkringliggende afrikanske kulturer. I magtforholdet til den sydlige nabo, Nubien, var Egypten gennem mere end 2.000 år den stærke part

Udstillingen stiller skarpt på et særligt kapitel i Egyptens historie, hvor de nubiske herskere skubber til balancen og tager magten over det egyptiske rige. Fra omkring 750 f.Kr. og 100 år frem optræder de sorte faraoer næsten mere egyptiske end egypterne selv. En periode, der når sin kulmination med Taharqa – den mest magtfulde sorte farao

Udstillingen viser en række værker, der sammenfatter en tid, hvor det egyptiske og afrikanske smelter sammen, bl.a. et prominent lån fra British Museum af en klassisk ægyptisk sfinks med Taharqas tydelige negroide træk. Samtidig fremhæver udstillingen også, hvordan nubiernes afrikanske rødder skinner igennem i forbindelse med deres gravskikke, ligesom deres kultur forbliver stærkt influeret af den egyptiske efter deres tilbagetog.