- Denne begivenhed er allerede afholdt.
De Hvide Busser
20. juni 2015 - 3. januar 2016
GratisPå 70-året for aktionen med De Hvide Busser åbner Nationalmuseet en stor særudstilling om busserne, som evakuerede 17.000 mennesker ud af tyske kz-lejre under 2. Verdenskrig
Redningsaktionen er ikke særlig kendt, og i anledning af 70-året ønsker Nationalmuseet derfor at fortælle historien om busserne og om de chauffører, læger og sygeplejersker, som tog på den farefulde færd.
Udstillingen vil også sætte fokus på begrebet medborgerskab og diskutere de dilemmaer, man kan blive stillet over for som borger i et samfund. Derfor handler udstillingen ikke kun om, hvordan man udviste medborgerskab under 2. Verdenskrig – den vil også stille spørgsmålet: Hvordan er man egentlig en medborger i dag?