Eurovision 2014

Der er lagt i ovnen til en oplevelse i særklasse når finalen i Eurovision Song Contest løber af stablen den 10. maj. Det gamle B&W skibsværft på Refshaleøen danner rammen om showet, der i år vil byde på visuelt imponerende scenekunst og underholdning med kant og action.

Den anerkendte scenograf Claus Zier har med udgangspunkt i skibsværftets og Danmarks unikke historie som søfartsnation skabt en effektfuld scene, inspireret af stævnen på et kæmpe stålskib. For at understrege temaet, vil et langt bassin rundt om scenen være fyldt med 40 m3 vand og kan under showet både bruges til bade-bassin og som affyringsplatform for ild og fyrværkeri. Kubussen, der udgør selve scenen, består af 120 terning-formede moduler. Lysende projektioner vil skabe et særskilt, rumligt og visuelt udtryk til hver af de 37 sange.

Tre erfarne showfolk, Nikolaj Cederholm Vicky Leander og Kenneth Kreutzmann, skal stå for underholdningen af de omtrent 180 millioner tv-seere der ventes at følge finalen. De mener, at Grand Prix’et traditionelt set har haft en tendens til at blive lidt feminiseret, og lover derfor mere action, muskler og hårdt pakket underholdning. Dog uden at glemme den traditionelle Grand Prix ånd.

Køb billet her eller følg med fra sofaen På DR1 den 10. maj kl 21

Læs mere om showet her

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!