Et besøg på ARKEN skal sætte et nyt perspektiv på den besøgendes tilværelse og gøre den enkelte klogere på sig selv og dermed på livet
I 2014 blev det første spadestik taget til Kunstens Ø. Arken er placeret i et menneskeskabt landskab tæt på havet, der rykker tættere på bygningen. Det er meningen at Arkens maritime arkitektoniske udtryk skal komme helt til sin ret, som strandet skib fyldt med kulturelle skatte til hvilke, besøgende får adgang ad broer over vand.
Inden for i Arken følger samlingen to retninger; det moderne menneskes eksistens og kunstbegrebet.
Indvandring og udvandring
I 1960’erne flyttede københavnere fra brokvartererne ud af byen og bosatte sig på Vestegnen. Samtidig modtog Danmark nye borgere af kurdisk, tyrkisk og pakistansk herkomst, som ligeledes gjorde Vestegnen til sit nye multikulturelle hjem.
Denne kendsgerning blev grundlaget for ambitionen om, at borgerne på Vestegnen skulle have adgang til oplevelser og uddannelse af kulturel karakter i lokalområdet. Ambitionen holdt og blev indfriet ved beslutningen om en kulturinstitution på Vestegnen.
Mere vand i åen
I 1988 vandt Søren Robert Lund arkitektkonkurrencen for etableringen af museet, der forestiller et gigantisk strandet skib.
I 1996 åbnede Arken i Køge Bugt Strandpark. Det blev nu muligt at stifte bekendtskab med national og international billedkunst på Københavns Vestegn. Når en københavner vil sætte nyt perspektiv på sin tilværelse og blive klogere på sig selv og livet, er det muligt at transportere sig til Arken på bare en halv time.
Besøgende nummer 1 million trådte ind i Arken i 2001, og 6 år senere havde endnu en million gæster haft glæde af museet, som opnåede statsanerkendelse i 1999.
Praktisk information
Adresse
Skovvej 100
2635 Ishøj
Kontakt
Telefon: 43 54 02 22
Hjemmeside
Åbningstider
Tirsdag – Søndag: kl. 10.00 – 17.00
Onsdag: kl. 10.00 – 21.00
Mandag: Lukket.
Entrepris:
Voksne: 110 kr.