Cole Porters musical Anything Goes på Det Ny Teater er yderst professionel og særdeles charmerende. Dengang som nu – en tiltrængt mulighed for eskapisme.
Anmeldelse.
Det Ny Teater har fat i en formel, der virkelig virker. Gennem årene har teatret sat adskillige store musicalforestillinger i scene og efterhånden har man udviklet en fintunet spidskompetence på feltet. Nu er turen så kommet til Cole Porters musical Anything Goes fra 1934. En forestilling spækket med klassikere som I Get A Kick Out of You, You’re The Top og Anything Goes. Og samtidig en farce med forviklinger og forvekslinger, der udspiller sig på en oceanliner fra New York til London.
En showboat af en damper
Danseren Silas Holst spiller Billy Crocker, der opdager, at hans hjertenskær, den unge millionærarving Hope Harcourt spillet af Kristine Marie Brendstrup, er blevet forlovet med en engelsk aristokrat (Carsten Svendsen). Billy sniger han sig ombord på S.S. American som blind passager for at vinde hende tilbage. Her møder vi bl.a. natklubsangerinden Reno (Camille-Cathrine Rommedahl) og ikke mindst gangsteren Moonface Martin – samfundets fjende nummer 13 – forklædt som præst i skikkelse af Preben Kristensen. Ohøj! Så er vi i gang på en showboat af en damper, der danner ramme om det allervigtigste nemlig musikken, sangen og dansen.
Silas Holst og Camille-Cathrine Rommedahl i Anything Goes. Foto: Miklos Szabo.
Høj, slank elegance
Det er især i 2. akt, at der for alvor kommer skub i historien og i musikken, der ledsager nogle imponerende danse- og stepscener med hele udtrækket fra korpiger til sømænd. Silas Holst er en gave til den danske musicalscene. Han er som bekendt danser, men han kan også synge og med sin karisma overbeviser han som skuespiller. Det er en udelt fornøjelse at se ham drive nogle af de flot koreograferede danse- og steparrangementer, hvor rytme, tempo og timing forenes så det er en lyst. Bill Deamer, der er en af Englands førende koreografer, står for koreografien.
Man føler sig i den grad hensat til Broadway, når Camille-Cathrine Rommedahl med høj, slank elegance som en lys udgave af Jane Russell giver den som natklubsangerinde. Hun er en forrygende sanger og efter hendes imponerende udgave af titelnummeret Anything Goes er man solgt.
Minimalistisk og storladent
Der er humor og mange grin undervejs. Det skyldes ikke mindst vidunderlige Preben Kristensen som Moonface Martin. Men også Carsten Svendsen og Rikke Hvidbjerg som henholdsvis Lord Oakleigh og damen let på tråd, Erma Latour får latteren til at rulle.
Scenografien, der er skabt af Paul Farnsworth, er minimalistisk og storladen på en og samme tid. Vi er om bord på den hvide luksusliner med art deco gelændere, tapeter og kostumer. Og vi er på dækket, i kahytten, i fængsel i skibets bund ved hjælp af indbyggede drejescener. Det er enkelt og smukt løst.
Instruktør Thomas Bendixen har sat i scene og det har han gjort med en besætning af gode gamle kendige såvel som yngre friske folk. Det hele er særdeles professionelt – det spiller, det kører, men det er samtidig charmerende og ikke til at stå for.
Uopslidelige melodier
Det er let at forstå, hvorfor Cole Porters musik var så populær blandt amerikanerne ikke mindst i 1930’ernes økonomisk strenge årti. Det var bl.a. Porters elegante Broadwaymusicals, der trak new yorkerne i teatret, hvor fantastisk musik og dans lod dem glemme sig selv og verden i et par opløftende timer. Dengang som nu virker en musical som Anything Goes som forførende eskapisme i en uoverskuelig verden. Porters uopslidelige melodier er forlængst blevet evergreens og har indtaget deres naturlig plads i den amerikanske sangbog, men efter 82 år, som er gået siden Anything Goes først have premiere, kan støvet måske alligevel lægge sig. Ikke på Det Ny Teater, hvor Anything Goes er en festlig, flot og moderne opsætning, sprængfyldt med vitalitet. Man kan roligt gå ombord.
Anything Goes spiller til og med den 18. december på Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29, 1610 København V.
Læs mere om Anything Goes og billetter på Det Ny Teater her.
