Årets store bogfest: Bogforum 2017 i Bella

Bogforum 2017Foto: Bogforum.

Nedtællingen til årets store bogfest i København er i gang. Den 10.-12. november vil Bogforum 2017 inspirere og byde på nye læseoplevelser, et hav af interviews, debatter, bogsigneringer og meget mere.

Årets store bogmesse i København er lige om hjørnet, og du kan godt glæde dig. For i tre dage byder Bogforum 2017 indenfor i Bella Center Copenhagen til et hav af forfatterinterviews, oplæsninger, konkurrencer, debatter og bogsigneringer af aktuelle forfattere. Udover at du kommer til at møde en masse forfattere, vil shortlisten til Debutantprisen også blive præsenteret og vinderen blive offentliggjort.

Fra Brinckmann til Kronprinsen

Åbningen finder sted fredag den 10. november kl. 10.30, hvor det i år vil være forfatter og cand. psych., Svend Brinkmann, der holder åbningstalen. I år vil du udover Svend Brinkmann blandt andet kunne opleve forfattere såsom Özlem Cekic, der står klar til at signere sin nyeste bog: “Hvorfor hader han dig mor?”. Derudover vil du også kunne møde Puk Damsgård, som vil fortælle om hendes nye bog, “Den sorte kat i mosul”, eller høre Jens Andersen fortælle om arbejdet med biografien om Kronprins Frederik. Du kan også møde Lene Kaaberbøl, Kim Leine, Jussi Adler- Olsen og Jonas Langvad Nilsson og en masse andre forfattere.

Børnebogsforum

Igen i år vil der være fokus på bogglade børn. I 2016 blev der nemlig åbnet op for tre nye haller, henvendt til børn og deres familie, som igen i år, vil blive taget i brug. Det nye familieområde giver plads til læsning, leg og aktiviteter hvor bogen, eventyret eller den gode historie vil være omdrejningspunktet. Her er det oplæg, workshops, aktiviteter og konkurrencer for hele familien.

Bogforum 2016 finder sted i Bella Center Copenhagen, Center Boulevard 5, 2300 København S fra fredag den 10. -12. november.

Åbningstider:
Fredag 10. november kl. 10:00 – 19:00
Lørdag 11. november kl. 10:00 – 18:00
Søndag 12. november kl. 10:00 – 18:00

Billetpriser: 
Voksen: 145,00 DKK.
Barn (4-12 år): 55,00 DKK.
(Gratis entre for børn fredag den 10. november. Max 2 børn pr. betalende voksen).
Familiebillet (2 voksne og 2 børn): 325,00 DKK.
Partoutbillet til alle 3 dage: 295,00 DKK.

Læs mere om programmet og billetter til Bogforum 2017 her. 

 

 

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!