- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Er Diamanten troløs? Den har en ny skat i fokus hver uge!
9. maj 2015
GratisNej, det er arven, som forpligter. Hold dig selv ajour hele året, hvor 50 skatte bliver belyst hver for sig.
Få et enestående kig ned i kisten med de største skatte fra kulturhistorien, fra de tidligste håndskrifter på pergament til originale manuskripter fra nulevende digtere. Den russiske avantgarde kunstner Andrey Bartenev sætter historiens imponerende fingeraftryk ind i en jungle af popart.
Det Kongelige Bibliotek har nogle af Nordeuropas rigeste samlinger, og de allerstørste klenodier kan for første gang opleves i en permanent udstilling. De 50 genstande har umiddelbart ikke meget til fælles: De er både smukke, støvede, prægtige, simple, forvirrende og systematiske, men alle på hver deres måde store skatte.