Repremiere: Det tordner og lyner, Det Kongelige Kapel buldrer og hele tre kor bruser i Operaen, hvor Verdis Otello kører for fuld udblæsning.
Anmeldelse
I en alder af 74 år skrev Guiseppe Verdi det storslåede operaværk Otello efter Shakespeares episke drama af samme navn. Det krævede en del overtalelse – faktisk mere end 10 år. Verdi havde bl.a. haft enorm succes med operaen Aida og kunne have trukket sig hyldet og tilfreds tilbage, men han tog udfordringen op og skabte med Otello et af sine mest krævende værker både dramatisk og vokalmæssigt.
Det Kongelige Teater har nu valgt at genopsætte Nicola Raabs Reumert-vindende iscenesættelse af Verdis Otello fra 2013 på Operaen. Med repremieren afsluttes genopførelsen af Verdis tre Shakespeareoperaer opført i anledning af 200-året for Verdis og 450-året for Shakespeares fødsel i 2013.
Iskold og beregnende
Med Otello er vi ude i en regulær tragedie, hvor omdrejningspunkterne er kærlighed, jalousi, ondskab, mord og ulykke. Det hele begynder med en stormfuld nat på Cypern, hvor folket venter deres nye guvernør Otellos skib efter et søsslag mod Tyrkiet. Otello ankommer trods uvejr til øen, hvor hans hustru Desdemona venter. Fændrikken Jago bærer nag til Otello, fordi guvernøren har udnævnt den unge Cassio til kaptajn i stedet for Jago og opsat på hævn tager dramaet fat.
Verdi så Jago som ‘djævelen, der sætter det hele i værk’. I Det Kgl. Teaters opsætning er David Kempsters høje, blege Jago så iskold og beregnende, at man tror på hans evne til at vikle den ellers så forelskede Otello og den skønne Desdemona ind i et spind af altødelæggende løgne. Jago trækker behændigt i trådene, så den jaloux Otello forledes til at tro, at hans hustru Desdemona er ham utro med løjtnanten Cassio. Det ender med mord, før Otello indser, at han tog grueligt fejl, hvorefter han tager sit eget liv.
Karismatisk Otello i pludderbukser
Den amerikanske tenor, Roy Cornelius Smiths Otello er en lille tæt mand i pludderbukser, men med den nødvendige karisma og dragende tilstedeværelse på scenen. Der er vægt og autoritet bag hans kraftfulde stemme. Gisela Stille udfylder smukt rollen som den uskyldige Desdemona i lette lyse gevandter og med udslået hår. Rørende er for eksempel hendes arie Mia madre aveva una povera uncella.
Gisela Stille og Roy Cornelius Smith i rollerne som Desdemona og Otello. Foto: Camilla Winther.
Fra start imponerer opsætningen med sin voldsomhed. Vi ser de mange medvirkende inklusive det helt store korudtræk ved Det Kongelige Operakor, Det Danske Drengekor og Det Danske Pigekor spejdende efter Otellos skib. Det tordner og lyner, kapellet buldrer og koret bruser.
Det er lige før, man fristes til at bruge ordet ’højrøstet’ om 1. og til dels 2. akt. Senere kommer der periodevis mere ro over land, og især Roy Cornelius Smith såvel som Gisela Stille giver fornemme eksempler på, at Otello også er det enkle og sjælfulde omend stadig storslåede.
Stramt, rent og virkningsfuldt
Scenografien skabt af Ashley Martin-Davis er minimalistisk ind til benet. Scenen indrammes af en høj bevægelig trækonstruktion, ligesom der gøres effektfuldt brug af en spejlvæg, der optisk udvider scenerummet, afspejler stemningen og danner lærred for videografik. Det er stramt, rent og meget virkningsfuldt. På scenen er de fleste trukket i sandfarvede renæssancekostumer, mens andre ses i sort mere nutidigt outfit.
Det Kongelige Kapel er i topform under ledelse af Pier Giorgio Morandi, der også dirigerede Otello ved premieren på Det Kgl. Teater i 2013. Er man operaelsker skal man ikke snyde sig selv for genopsætningen af Otello. Det bliver ikke meget mere storslået.
Instruktør: Nicola Raab ved genopsætning Anne Fugl
Dirigent: Pier Giorgio Morandi.
Scenograf: Ashley Martin-Davis.
Otello synges på italiensk med danske overtekster.
Verdis Otello kan opleves på Operaen, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K i perioden 29. april – 4. juni 2018.
Læs mere om Otello i Operaen og billetter til forestillingen her.
