Bliv medejer

Medejer med kommunikationsprofil til OplevByen.dk

Har du erfaring med kommunikation og projektarbejde, og har du samtidig en drøm om at være iværksætter, eller bare være med til at skabe noget nyt? Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, så kan vi tilbyde en spændende mulighed for at blive medejer i OplevByen.dk.

Som medejer hos OplevByen.dk skal du bidrage til at understøtte OplevByen.dk’s kommunikative profil. Sammen med vores redaktør og kommunikationsansvarlige får du del i det redaktionelle ansvar for tekstindhold og en koordinerende rolle ift. vores freelance skribenter. Derudover vil du også selv skulle udfærdige tekster til hjemmesiden, samt engagere dig i forskellige andre spændende opgaver med en kommunikativ vinkel.

Dine primære arbejdsopgaver

• Bidrage til videreudvikling af vores hjemmeside og koncept.
• Medredaktør på tekstindhold på hjemmesiden.
• Koordinering og opgavefordeling ift. øvrige freelance skribenter.
• Skrive indlæg/artikler til hjemmesiden.
• Medvirke til ad hoc kommunikationsopgaver.

Vi lægger vægt på, at du

• er kommunikationsuddannet, journalist eller lignende.
• er idé- og initiativrig, elsker at konceptudvikle og sætte rammerne.
• er interesseret i at tage ansvar og have en koordinerende rolle.
• er god til at kommunikere og formidle.
• interesserer dig for Københavns kulturliv.

Vi tilbyder

Vi giver dig muligheden for at indtage en rolle med masser af ansvar og for at styrke dine kommunikative egenskaber. Samtidig modtager du medejerandele, og træder direkte ind i et iværksætterprojekt, som allerede er veletableret og har vist sit værd og berettigelse, og nu står foran en utrolig spændende periode, hvor vi med kreativitet og ildhu skal fortsætte den gode udvikling.

Om OplevByen.dk

OplevByen.dk er en hjemmeside, der formidler kulturelle begivenheder i København og omegn særligt udvalgt til voksne kvinder og mænd i alderen 40+. Oplevbyen.dk er en iværksættervirksomhed, der drives af ildsjæle med en stor kærlighed til København, byens kulturelle liv og formidlingen af samme. Vi har p.t. ca. 20.000 brugere på vores hjemmeside, 18.700 følgere på Facebook og 19.500 modtagere af vores nyhedsbrev.

Send os en mail

Hvis du kunne tænke dig at blive medejer af Oplevbyen.dk så send os en mail og fortæl lidt om dig selv på adressen: kontakt@oplevbyen.dk.

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!