3 gode rundvisninger i København

Operaen i KøbenhavnMartin Tang, Visign.dk

København rummer et utal af oplevelser og er ramme om mere eller mindre væsentlige begivenheder for mange eller få mennesker gennem mange, mange år.

Historier er overleveret i løbet af tiden som fortællinger, traditioner, mindesmærker og bygningsværker. Friheden til at opleve noget på første hånd er kolossal og givende, og viden om, at flere har tænkt og oplevet som en selv, kan være drivkraft for fremtiden. Rundvisningerne i København er smagsprøver på byen og dækker over mange oplevelser før og nu.

Rundvisning i Operaen

Oplev Operaens smukke foyer, der med sine rene linjer, Olafur Eliassons lysskulpturer og udsigt over Københavns Havn, omfavner den blanke ahornskal omkring Store Scene. Se Per Kirkebys kobberrelieffer og Per Arnoldis Opera-bomærke støbt ind i foyergulvet. Kom med ind i salen og om bag scenen, hvor de enorme, flytbare scenefelter gøre det muligt at opføre flere forskellige forestillinger samme dag. Se kontrasten fra Store Scene til Takkelloftet, hvor scenens fleksibilitet er i centrum, og hvor Tal R’s moderne abstraktion pryder foyeren.

Tag på rundvisning på udvalgte lørdage og søndage, samt udvalgte forestillingsaftener. Billetter koster 100 kr.

Bestil billetten her

Gratis rundvisninger på Københavns kirkegårde

Rundvisningerne på kirkegårdene i København tager udgangspunkt i et tema, for eksempel:

Kvinderoller og -rettigheder gennem tre århundreder, Naturvidenskabsfolk, Gravskrift som genre og Kvinders valgret

Turene foregår på hverdage om eftermiddagen.

Se programmet for turene her

Rundvisning i DR Koncerthus og DR Byen

Hos DR kan du komme med på flere forskellige rundvisninger; du kan f.eks. besøge DR Koncerthuset, og opleve den imponerende sal, der har plads til 1800 gæster, uden publikum. Og du kan blive klogere på salens helt enestående arkitektur, som Jean Nouvel har tegnet.

Du kan også opleve selve DR Byen og tage en tur gennem Indre Gade, der forbinder de fire bygninger, som DR Byen består af. Rundvisningerne varierer, så det er altid en god idé at tjekke DR’s hjemmeside for opdateringer. Men måske er det muligt at besøge Newsroom, hvor dagens jourhavende på alle DR’s nyhedsplatforme sidder samlet. Ligesom det kan være, at turen går forbi et hørespilsstudie og et tv-studie.

Rundvisningerne er med guide og varer ca. 75 minutter. Billetprisen er 150,-kr. for voksne. Billetter skal købes på forhånd. DR Koncerthuset og DR Byen har åben for rundvisninger for grupper i hverdagene, mens der er enkeltsalg i weekenden.

Læs mere om DRs rundvisninger her.

 

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!