3 gode juicebarer i København

JuicebarerFoto: Vita Boost.

Er du ved at være vintertræt? Så få lidt forår og sundhed i kroppen på en af Københavns mange gode juicebarer, hvor vitaminer serveres flydende, farvestrålende og flot.

Der har igennem de sidste, snart mange, år været et stort fokus på sunde spisesteder, men i særdeleshed også sunde juicesteder i København. Du kan hurtigt og let få dit vitamintilskud igennem en juice, og så smager det tilmed godt. Her er 3 bud på juicebarer, hvor du kan få tanket vitaminbatterierne op.

Unplugged Juice

Hos Unplugged Juice ligger fokus på hundred procent koldpresset frugt og grønt i deres juice. Fordelen ved koldpressede juice er, at juicen bevarer sin friske smag og naturlige aroma samt alle mineraler og vitaminer. Udover at koldpresse deres juice, giver Unplugged Juice mulighed for, at man kan sammensætte din juice alt efter ønske. Du kan altså selv bestemme hvilke sunde sager, der skal i, og derved personliggøre din juice.

Hvor: Unplugged Juice findes både i Torvehallerne, på Gammel Kongevej 85, 1850 Frederiksberg og i Lyngby Storcenter.

Læs mere om Unplugged Juice her.

Vita Boost

Hos Vita Boost tilbydes juice og mad, hvor der er fokus på råvarernes vitaminindhold. Udover de lækre juice, kan du altså også få noget sundt og nærende mad med masser af vitaminer i, da de forarbejder maden mindst muligt. Det gør de eftersom mange vitaminer går tabt ved kogning og stegning, og vitaminerne vil Vita Boost selvfølgelig gerne bevare.

Hvor: Torvehallerne, Godthåbsvej 6, 2000 Frederiksberg.

Læs mere om Vita Boost her.

Frankly Juice

Hos Frankly Juice ligger filosofien i, at sunde valg sagtens kan være nemme og ikke mindst særdeles smagfulde. Deres juice indeholder ikke andet end helt rene råvarer. Deres navn er Frankly Juice, fordi ejerne går op i at lave ærlige produkter. Det vil hos Frankly Juice sige produkter, som hverken indeholder tilsætningsstoffer eller er varmebehandlede. Derudover er alle deres produkter økologiske.

Hvor: Sværtegade 2 1118 København K.

Læs mere om Frankly Juice her.

Bruger du byen nok?

Modtag gratis info omkring aktuelle og kommende aktiviteter i København.

Tak for din tilmelding!